Hjem

Velkommen til Costa Brava

L´Estartit

L’Estartit er vokset fra en lille fiskerby til en moderne, dejlig ferieby til en afslappet ferie med stort udvalg for alle familiens medlemmer. Her er en herlig, børnevenlig sandstrand, en malerisk havn med både fritids- og fiskerbåde, restauranter i alle prisklasser og en del butikker. Lige overfor L´Estartit ligger Medes-øerne, hvor der er sjovt at tage på bådudflugt. På visse ture er det muligt at studere havets spændende dyreverden gennem et vindue i bunden af båden. For den dykkerinteresserede er der fine muligheder for at praktisere sin hobby. Området kring L´Estartit er meget naturskønt og byder på en fantastisk udsigt over bjerge og hav.



 

Se rejseplanen

Få det fulde overblik over rejsen til Spanien. (Skal være logget ind) Klik her
 

Mange Muligheder i Området

Men kysten mellem Barcelona og Sydfrankrig er også fyldt med smukke og fredelige steder. På vandreture langs kysten eller inde i landet kommer I hurtigt på afstand af badebyernes turistvrimmel og finder en bjergside, hvor I midt i duften af blomster og timian kan nyde synet af Middelhavet og kystens kuperede landskaber. Kontrasten til vildskaben findes også i Costa Bravas skatkammer af strande. Kysten er et tag-selv-bord af kilometerlange, brede sandstrande eller små ugenerte klippebugter, calas, hvor I med eller uden badetøj kan boltre jer i noget af Europas bedste badevand. 



 

Salvador Dali

På Costa Brava kan du tage på opdagelse i Salvador Dalís liv og besøge de steder, der betød mest for den excentriske kunstner. Oplev hans kunst, hjem og ikke mindst de steder, der inspirerede ham.

 

Montserrat

Lidt nord for Barcelona ligger klostret Montserrat, hvor man kan trække sig tilbage fra storbyen, vandre, høre korsang eller gå på museum
 

Costa Brava ligger i provinsen Girona, og betegner kyststrækningen, der løber fra byen Cadaques i nord til Blanes i syd. På Costa Brava ligger to lufthavne: Girona i nord og Barcelona i syd. 

Ca. 600.000 personer bor permanent på Costa Brava, og hvert år besøger mere end 5 millioner turister denne betagende region.

Regionen har et typisk middelhavsklima med gennemsnitlige årlige temperaturer, der varierer mellem 14 og 30 ºC.

Hvis du følger kysten fra nord til syd, må du ikke gå glip af et besøg i den charmerende fiskerby Cadaqués, der engang var hjemsted for kunstneren Salvador Dalí.

Længere sydpå finder du byen Roses med dens aktive havn, vidstrakte naturparker og gamle arkæologiske udgravninger.